9. Mediet og meddelelsens mening

9.1 Medie, genre og indhold

- de genrer der er udviklet i et medie bliver ofte overført til andre medier i en ændret form

- de forskellige medier kan være bygget ind i hinanden

- filmens indhold er aldrig identisk med romanens eftersom de to medier har forskellige vilkår til historiefortælling

- Medie og genre er ikke det samme

- genre refererer til træk der er fælles for flere meddelelser uden at være bundet af den fysiske form (mediet)

- al kommunikation sker i tid og rum og er derfor også indlejret i det sociale

9.2 Hensigtens medieringer

- Hvis der er et medie er der også et indhold, en mening eller en hensigt

- Når meddelelsen er sendt er det ikke sikkert at det der var hensigten er det der bliver forstået

- Det er ikke sikkert der er en hensigt fra afsender siden. Fx hvis vi måler temperaturen er der ikke en hensigt bag meddelelsen (fx det er koldt)

- Det er ikke sikkert at der ligger en hensigt hos modtageren. Nogle meddelelser bliver ikke set eller hørt.

- det er sprogets struktur der bestemmer vores forståelse af og tænkning om verden

- sproget er et filter til verden

9.3 Medieringens situering af tid og rum

- Harold Innis: et medie favoriserer enten varighed i tid eller udstrækning i rum

- skriften er et mediet for samfundets kollektive hukommelse og dermed udstrækning i tid

-  Anthony Giddens har en tredimensionel tidsteori:

- 1) den umiddelbare erfaringstid

- 2) den biologiske værens tid eller livscyklussens tid

- 3) den institutionelle langvarige tid

- disse er flettet ind i hinanden

- medierne udvider adgangen til det fraværende, om det så er tid (fortid) eller rum (det fremmede, geografisk)

- Computeren er et rummeligt, samtidigt medieredskab

- de energibaserede medier reducerer afstanden mellem koordinationen og det koordinerede

9.4 De materielle egenskaber og de perceptuelle og semiotiske registre

- tale og skrift fører til de samme semiotiske registre (de har samme tegn)

- talen har samme perceptuelle register som musik og lyd, men den har kun materielt register med lyde frembragt af munden. Det talte sprog bliver ikke kun hørt men også set (man kigger på den der taler - kropssprog)

- det visuelle register der hører til talen er forskellig fra skriftens visuelle register, fordi tale og skrift ser forskelligt ud

- Mediets betydning for meddelelsen gør sig således gældende i henseende til:

- dets tids-rumlige egenskaber

- dets materielle egenskaber

- det perceptuelle register

- dets semiotiske register

- dets samfundsmæssig institutionalisering

- dets betydning for de vidensformater og vidensformer, der kan medieres

9.5 Den situerede tankes frihed

- man kan ikke sige noget om et mediets betydning i en kultur, uden at se på mediernes indhold i den kultur

- at den menneskelige erkendelse er begrænset af dens sanser og medierne, betyder ikke, at det for altid vil være sådan. Det kan altid ændres

9.6 Frembringelsen og det frembragte

- den generative dimension:

- alle medier er menneskeligt frembragte

- kulturen skaber sine egne medier

- medier griber både tilbage til tidligere samfundsformer og andre samtidige samfundsformer

- nye medier kan bidrage til det Giddens kaldte de episodiske brud, men de bidrager også til at koble forskellige samfundsformer sammen

- den artefaktiske selvstændiggørelses dimension:

- et nyt medie får os til ændre vaner, værdier og/eller meninger

- nye genrer og stilarter opfindes, som passer specifikt til det ene medie

- medier er størknet viden, viden kan igen blødes op og indgå i andre transaktioner

- på den ene side er medier præget af kulturen og på den anden side præger de kulturen

- nye genrer og stilarter præges af mediets tids-rummelige, perceptuelle og semiotiske karakteristika fx smssprog, twittersprog, facebooksprog osv.