Et nyt medie og et nyt mediebegreb - Finnemann

Her følger notater til kapitlet: Et nyt medie og et nyt mediebegreb af Finnemann.
Hver indlæg dækker et nummeretafsnit i teksten fra 1 til 9, således at nummer 1 her gælder for afsnit 4.1 i teksten (i kan bare se på teksten numre men ignorere 4-tallet forrest).

1. Mediet defineret som massemedie

- Denne definition er meget udbredt og underforstået

- Et medie for en offentlighed og publikummet skal være så stort at det fremstår anonymt og alment

- Mediet er henvendt til alle og enhver

- Jürger Habermas: de nationale offentligheders medier med radio, tv og avis med bøger og andre publicerede medier som grænsetilfælde

- John B. Thompson: den asymmetriske relation mellem kommunikationens parter sammenlignet med ansigt til ansigt kommunikation

- McLuhan: Den tidsmæssige synkronisering af modtagere; alle er involverede på samme tid (her tænker han tydeligvis på radio og tv's tidspunktdefinerede sendeflade) hvis man strækker begrebet om samtidighed til at vare det meste af en dag, kan også avis indgå i dette begreb

- McLuhan: Men bøger og tidsskrifter samt tidsforskudt forbrug af radio og tv falder uden for. En bog læses ikke af alle på samme tid, ligesom optagede radio eller tv programmer kan ses og lyttes til på ethvert tidspunkt

- Samtidighed er ikke noget simpelt eller entydigt begreb men er en social, kulturel og teknologisk variabel

- I sport er forskellen mellem sejr og tab måske en hundrededel sekund

- Med de elektroniske medier bliver samtidighed over afstand en mulighed

- De traditionelle medier massemedier tillader modtageren at handle øjeblikkeligt som reaktion på meddelelsen, men mediet rummer ikke nogen svar- eller dialogmulighed

- Telefonen tillader dialog men involverer ikke ret mange

- McLuhans begreb om offentlige medier ignorerer den private kommunikation som fx breve og telefon

2. Mediet defineret via afstand mellem sender og modtager - det være sig i tid og/eller sted

- Dansk mediehistorie definerer medier som: social brug af teknologi mellem mennesker. Noget der kan sende informationer uafhængigt af tid og rum. Medierne har forskellige former, fx trykte (bøger, aviser, ugeblade) og teknologiske (radio, tv, computer)

- Finneman snakker om mangel på fysisk nærhed, uafhængighed af tid og rum

- de elektroniske medier har gjort at transporthastigheden af informationer er blevet hurtigere.

- Der er én binding i tid og rum der er fælles for alle slags medier: de kan ikke sende tilbage i tiden

3. Mediet som kanal eller rørledning

- mediet bliver set som et redskab til at transmittere eller overføre meddelelser. Meddelelserne er uafhængigt af mediet

- man tager mediet for givet og det har ingen betydning eller virkning på indholdet. Man fokuserer på indholdet

- kendt i ingeniørkredse gennem Claude Shannon og også i mediekulturforskning og cultural studies-traditionen

- hvilken betydning har indholdet i de sociale/kulturelle miljøer, hvor det modtages?

- det er et neutralt, funktionelt men passivt redskab

-definitionen kan omfatte:

- en-til-en

- en-til-mange

- mange-til-mange

- mange-til-en

4. Mediet som grammatik

- brugen af de funktioner der er bygget ind i mediet

- i grammatikperspektivet lægges vægt på de forskellige variationer af formuleringer man kan bruge i meddelelsen

- i tekst: fx de grammatiske og syntaktiske funktioner

- tv: kameraets muligheder (fx zoom og vinkling) og belysningsmuligheder

- computer: mange variationer

5. Mediet som institutionelt miljø

- Meyrowitz: settings

- de rammer hvorunder mediet er implementeret i de sociale omgivelser

- Disse rammer er variable og kan have stor betydning for det indhold der meddeles

- Variation på setting angår som regel alle meddelelser: ændres noget i settingen ændrer meddelelserne sig også

- Man kan i settings fx skelne imellem den amerikanske markedsmodel og den danske public service model eller DR og TV2

- Begrebet settings bliver delt i et begreb om mediets almene egenskaber (bias) og mediets kulturelle grammatik

6. Mediet defineret som eksternaliseret artefakt

- artefakt → en genstand eller et fænomen, som er frembragt af mennesker

- mediet bliver her set som en forstærker af en eller flere dimensioner. En forstærker af det menneskelige sanseapparat og/eller den erkendelsesmæssige evne.

- enten:

- forstærker-aspekt

- eksternaliserings-aspekt (“fremmedgørelse”) → gøre noget til noget eksternt

- Platon (Phaidros): eksternaliserings-aspekt → skriften er udvendig og af lavere status end talen

- Freud (Kulturens Byrde): forstærker-aspekt → menneskets redskaber er en slags proteser, som forlænger den menneskelige handlingsrækkevidde. Her er teknik proteser.

- Set som mediedefinition: inkluderer alle proteser. De bruges til at opbevare eller overføre symbolsk indhold/mening

- denne definition fokuserer på funktion og eksternalisering.

7. Mediet defineret som det/noget, der bruges til at mediere symboler og mening

- når medier er på færde er materialet formgivet i et mønster, som repræsenterer tilbagevendende træk, der gør mediet forskelligt fra den enkelte meddelelse

- mediet og meddelelser er gensidigt betingende:

- meddelelsen kan kun eksistere i en medieret form, med andre ord: der, hvor der er en meddelelse, skal der også være et medie.

8. Mediet defineret som organiseret fysisk materiale, der bruges til symbolske formål

- det gælder om at definere mediebegrebet. Definitionen skal forbinde mediernes formål og funktion med mediernes organisering af fysisk materiale.

Argumenter for denne definition af mediebegrebet:

1. Nogle gange kan man kun adskille medier ved at kigge på deres fysisk-materielle opbygning (fx forskellen på en analog og digital telefon)

2. Mange af mediernes betydningsprægende egenskaber er knyttet til mediets fysisk-materielle opbygning

3. Nogle gange har forskellige medier samme funktion og formål, men der er forskel i deres fysiske materiale (fx om en film vises på tv eller på et biograflærred)

4. Det neurofysiske system (hjernen) og organiseret fysisk materiale (talen) er medier for menneskets symbolske aktiviteter

- det neurofysiologiske system som medie for bevidstheden

- den fysiske udformning af mediet (det materielle) har stor betydning for mediets egenskaber

9. Mediet og meddelelsens mening

9.1 Medie, genre og indhold

- de genrer der er udviklet i et medie bliver ofte overført til andre medier i en ændret form

- de forskellige medier kan være bygget ind i hinanden

- filmens indhold er aldrig identisk med romanens eftersom de to medier har forskellige vilkår til historiefortælling

- Medie og genre er ikke det samme

- genre refererer til træk der er fælles for flere meddelelser uden at være bundet af den fysiske form (mediet)

- al kommunikation sker i tid og rum og er derfor også indlejret i det sociale

9.2 Hensigtens medieringer

- Hvis der er et medie er der også et indhold, en mening eller en hensigt

- Når meddelelsen er sendt er det ikke sikkert at det der var hensigten er det der bliver forstået

- Det er ikke sikkert der er en hensigt fra afsender siden. Fx hvis vi måler temperaturen er der ikke en hensigt bag meddelelsen (fx det er koldt)

- Det er ikke sikkert at der ligger en hensigt hos modtageren. Nogle meddelelser bliver ikke set eller hørt.

- det er sprogets struktur der bestemmer vores forståelse af og tænkning om verden

- sproget er et filter til verden

9.3 Medieringens situering af tid og rum

- Harold Innis: et medie favoriserer enten varighed i tid eller udstrækning i rum

- skriften er et mediet for samfundets kollektive hukommelse og dermed udstrækning i tid

-  Anthony Giddens har en tredimensionel tidsteori:

- 1) den umiddelbare erfaringstid

- 2) den biologiske værens tid eller livscyklussens tid

- 3) den institutionelle langvarige tid

- disse er flettet ind i hinanden

- medierne udvider adgangen til det fraværende, om det så er tid (fortid) eller rum (det fremmede, geografisk)

- Computeren er et rummeligt, samtidigt medieredskab

- de energibaserede medier reducerer afstanden mellem koordinationen og det koordinerede

9.4 De materielle egenskaber og de perceptuelle og semiotiske registre

- tale og skrift fører til de samme semiotiske registre (de har samme tegn)

- talen har samme perceptuelle register som musik og lyd, men den har kun materielt register med lyde frembragt af munden. Det talte sprog bliver ikke kun hørt men også set (man kigger på den der taler - kropssprog)

- det visuelle register der hører til talen er forskellig fra skriftens visuelle register, fordi tale og skrift ser forskelligt ud

- Mediets betydning for meddelelsen gør sig således gældende i henseende til:

- dets tids-rumlige egenskaber

- dets materielle egenskaber

- det perceptuelle register

- dets semiotiske register

- dets samfundsmæssig institutionalisering

- dets betydning for de vidensformater og vidensformer, der kan medieres

9.5 Den situerede tankes frihed

- man kan ikke sige noget om et mediets betydning i en kultur, uden at se på mediernes indhold i den kultur

- at den menneskelige erkendelse er begrænset af dens sanser og medierne, betyder ikke, at det for altid vil være sådan. Det kan altid ændres

9.6 Frembringelsen og det frembragte

- den generative dimension:

- alle medier er menneskeligt frembragte

- kulturen skaber sine egne medier

- medier griber både tilbage til tidligere samfundsformer og andre samtidige samfundsformer

- nye medier kan bidrage til det Giddens kaldte de episodiske brud, men de bidrager også til at koble forskellige samfundsformer sammen

- den artefaktiske selvstændiggørelses dimension:

- et nyt medie får os til ændre vaner, værdier og/eller meninger

- nye genrer og stilarter opfindes, som passer specifikt til det ene medie

- medier er størknet viden, viden kan igen blødes op og indgå i andre transaktioner

- på den ene side er medier præget af kulturen og på den anden side præger de kulturen

- nye genrer og stilarter præges af mediets tids-rummelige, perceptuelle og semiotiske karakteristika fx smssprog, twittersprog, facebooksprog osv.