Et nyt medie og et nyt mediebegreb - Finnemann

Her følger notater til kapitlet: Et nyt medie og et nyt mediebegreb af Finnemann.
Hver indlæg dækker et nummeretafsnit i teksten fra 1 til 9, således at nummer 1 her gælder for afsnit 4.1 i teksten (i kan bare se på teksten numre men ignorere 4-tallet forrest).

1. Mediet defineret som massemedie

- Denne definition er meget udbredt og underforstået

- Et medie for en offentlighed og publikummet skal være så stort at det fremstår anonymt og alment

- Mediet er henvendt til alle og enhver

- Jürger Habermas: de nationale offentligheders medier med radio, tv og avis med bøger og andre publicerede medier som grænsetilfælde

- John B. Thompson: den asymmetriske relation mellem kommunikationens parter sammenlignet med ansigt til ansigt kommunikation

- McLuhan: Den tidsmæssige synkronisering af modtagere; alle er involverede på samme tid (her tænker han tydeligvis på radio og tv's tidspunktdefinerede sendeflade) hvis man strækker begrebet om samtidighed til at vare det meste af en dag, kan også avis indgå i dette begreb

- McLuhan: Men bøger og tidsskrifter samt tidsforskudt forbrug af radio og tv falder uden for. En bog læses ikke af alle på samme tid, ligesom optagede radio eller tv programmer kan ses og lyttes til på ethvert tidspunkt

- Samtidighed er ikke noget simpelt eller entydigt begreb men er en social, kulturel og teknologisk variabel

- I sport er forskellen mellem sejr og tab måske en hundrededel sekund

- Med de elektroniske medier bliver samtidighed over afstand en mulighed

- De traditionelle medier massemedier tillader modtageren at handle øjeblikkeligt som reaktion på meddelelsen, men mediet rummer ikke nogen svar- eller dialogmulighed

- Telefonen tillader dialog men involverer ikke ret mange

- McLuhans begreb om offentlige medier ignorerer den private kommunikation som fx breve og telefon

2. Mediet defineret via afstand mellem sender og modtager - det være sig i tid og/eller sted

- Dansk mediehistorie definerer medier som: social brug af teknologi mellem mennesker. Noget der kan sende informationer uafhængigt af tid og rum. Medierne har forskellige former, fx trykte (bøger, aviser, ugeblade) og teknologiske (radio, tv, computer)

- Finneman snakker om mangel på fysisk nærhed, uafhængighed af tid og rum

- de elektroniske medier har gjort at transporthastigheden af informationer er blevet hurtigere.

- Der er én binding i tid og rum der er fælles for alle slags medier: de kan ikke sende tilbage i tiden

3. Mediet som kanal eller rørledning

- mediet bliver set som et redskab til at transmittere eller overføre meddelelser. Meddelelserne er uafhængigt af mediet

- man tager mediet for givet og det har ingen betydning eller virkning på indholdet. Man fokuserer på indholdet

- kendt i ingeniørkredse gennem Claude Shannon og også i mediekulturforskning og cultural studies-traditionen

- hvilken betydning har indholdet i de sociale/kulturelle miljøer, hvor det modtages?

- det er et neutralt, funktionelt men passivt redskab

-definitionen kan omfatte:

- en-til-en

- en-til-mange

- mange-til-mange

- mange-til-en

4. Mediet som grammatik

- brugen af de funktioner der er bygget ind i mediet

- i grammatikperspektivet lægges vægt på de forskellige variationer af formuleringer man kan bruge i meddelelsen

- i tekst: fx de grammatiske og syntaktiske funktioner

- tv: kameraets muligheder (fx zoom og vinkling) og belysningsmuligheder

- computer: mange variationer

5. Mediet som institutionelt miljø

- Meyrowitz: settings

- de rammer hvorunder mediet er implementeret i de sociale omgivelser

- Disse rammer er variable og kan have stor betydning for det indhold der meddeles

- Variation på setting angår som regel alle meddelelser: ændres noget i settingen ændrer meddelelserne sig også

- Man kan i settings fx skelne imellem den amerikanske markedsmodel og den danske public service model eller DR og TV2

- Begrebet settings bliver delt i et begreb om mediets almene egenskaber (bias) og mediets kulturelle grammatik

6. Mediet defineret som eksternaliseret artefakt

- artefakt → en genstand eller et fænomen, som er frembragt af mennesker

- mediet bliver her set som en forstærker af en eller flere dimensioner. En forstærker af det menneskelige sanseapparat og/eller den erkendelsesmæssige evne.

- enten:

- forstærker-aspekt

- eksternaliserings-aspekt (“fremmedgørelse”) → gøre noget til noget eksternt

- Platon (Phaidros): eksternaliserings-aspekt → skriften er udvendig og af lavere status end talen

- Freud (Kulturens Byrde): forstærker-aspekt → menneskets redskaber er en slags proteser, som forlænger den menneskelige handlingsrækkevidde. Her er teknik proteser.

- Set som mediedefinition: inkluderer alle proteser. De bruges til at opbevare eller overføre symbolsk indhold/mening

- denne definition fokuserer på funktion og eksternalisering.